Nyt fra redaktionen: sådan afgrænser vi en skræddersyet briefing

I de seneste uger har vi justeret den måde, vi bygger skræddersyede briefinger på. Tidligere stod kilder og afgrænsning typisk bagest i dokumentet, som en note til dem, der ville efterprøve arbejdet. Nu står de forrest, lige efter en kort beskrivelse af formålet. Ændringen er lille, men den flytter fokus: læseren ved fra første side, hvad briefingen bygger på, og hvad den ikke rummer.

Baggrunden er enkel. Vi har mærket, at de fleste spørgsmål efter en levering handler om, hvorfor noget ikke er med, ikke om det, der er. Når afgrænsningen står tydeligt, kommer de spørgsmål tidligere og kan besvares, mens briefingen stadig er til at justere.

Hver briefing begynder med en kort formålslinje, som du og vi formulerer sammen: Skal dokumentet bruges til et bestyrelsesmøde, til en intern drøftelse eller som baggrund for en kommunikationsindsats? Formålet styrer, hvad vi tager med, og hvor dybt vi går i de enkelte emner. En briefing til et fyrre minutters møde ser anderledes ud end et grundlag, der skal ligge til gennemlæsning over flere dage.

Derefter kommer kildelisten. Den angiver, hvilke danske og nordiske medier og offentligt tilgængelige publikationer vi har læst, og i hvilken periode. Vi skriver ikke, at listen er udtømmende, for det er den ikke. Den viser det udvalg, vi har aftalt, og som du kan se, rette og bede os udvide.

• Formålslinje på højst to sætninger
• Kildeliste med periode for gennemlæsningen
• Afgrænsning: emner, sprog og medietyper

Afgrænsningen er ikke en juridisk bemærkning, men en del af det redaktionelle arbejde. Den beskriver, hvilke emner der er med, hvilke nabo-emner vi bevidst har holdt ude, og hvilke typer indhold vi ikke har kunnet læse, for eksempel lukkede fora, betalingsmure vi ikke har adgang til, eller materiale på sprog uden for aftalen.

Når du læser en konklusion i briefingen, kan du dermed vurdere, hvor tungt den vejer. Mangler en bestemt kilde, står det der. Er et emne kun dækket af få artikler, skriver vi det. Det gør dokumentet lidt mindre glat, men langt lettere at stole på, når det bruges i et rum med kolleger, der stiller kritiske spørgsmål.

Det begynder med en henvendelse via kontaktsiden, hvor du beskriver mødet eller indsatsen, tidsrammen og de emner, du vil have belyst. Jonas Kjeldsen går opsætningen igennem med dig og afklarer, hvilke kilder der giver mening. Sofie Lund Hansen læser og sorterer materialet og skriver et første udkast, som jeg som redaktionschef gennemgår, før det sendes videre til dig.

Du får udkastet med kilder og afgrænsning allerede indskrevet og kan kommentere både indhold og udvalg. Retter vi noget, ændrer vi også kildelisten, så dokumentet hænger sammen. Betaling sker efter skriftlig bekræftelse mod faktura, og vilkårene fremgår af siden om betaling og refusion.

• Henvendelse og afklaring af formål
• Aftale om kilder og tidsrum
• Udkast, kommentarer og endelig version

Jo mere præcist du kan beskrive situationen, jo bedre bliver afgrænsningen. Fortæl, hvem der skal læse briefingen, hvor meget de i forvejen ved, og om der er synspunkter eller aktører, de særligt vil have belyst. Har du tidligere materiale, for eksempel et notat eller en tidligere briefing, hjælper det os med at ramme niveau og tone.

Nævn også, hvad du ikke har brug for. Mange bestillinger bliver bedre af, at vi får lov at udelade bredde til fordel for dybde i få emner. Det er en afvejning, vi gerne drøfter med dig, før vi går i gang, så der ikke opstår overraskelser ved leveringen.

En skræddersyet briefing er en redaktionel gennemgang af det, der er offentliggjort om et aftalt emne i et aftalt udvalg af kilder. Den er ikke en komplet markedsundersøgelse, ikke en vurdering af, hvad der vil ske, og ikke en officiel udtalelse. Vi opsummerer og sorterer; beslutningerne tager du.

Det er også derfor, vi har flyttet afgrænsningen frem. En briefing, der ærligt viser sine grænser, er lettere at bruge end en, der giver indtryk af at vide alt. Det er den linje, vi vil holde i alle leverancer fremover.