Sådan samler vi konkurrentindhold: kilder, tællemetode og afgrænsning

Konkurrentindhold starter ikke med et søgeord, men med en liste over de aktører, du vil følge. Vi laver listen sammen med dig og skriver den ned: navn, de kanaler vi læser, og hvorfor aktøren er med. Listen er kort med vilje, ofte et lille antal organisationer, der taler til samme målgruppe som dig.

Vi dækker kun det, der er offentligt tilgængeligt: nyhedssider, blogindlæg, pressemeddelelser og åbne opslag. Lukkede grupper, betalingsmure vi ikke har adgang til, og interne dokumenter er uden for rækkevidde. Det skriver vi ind i opsætningen, så ingen tror, at billedet er mere fuldstændigt, end det er.

Når listen er godkendt, får den en version og en dato. Ændrer du den senere, gemmer vi den gamle, så en ændring i tal eller temaer kan forklares med en ændring i kilderne og ikke med en tilfældig udsving.

• Navngivne aktører og kanaler
• Kun offentligt publiceret indhold
• Versionsnummer og dato på listen

Hver gang en aktør udgiver noget, noterer Sofie Lund Hansen og kollegerne det i et fast skema: dato, kanal, overskrift, en kort opsummering på få linjer og de emner, indholdet berører. Vi gemmer et link til originalen, så du altid kan læse det selv og vurdere, om vores opsummering rammer rigtigt.

Registreringen sker manuelt i sidste led. Søgeprofiler hjælper os med at finde nyt, men et menneske afgør, om et opslag hører til og hvilket emne det får. Det gør arbejdet langsommere end en ren automatik, men vi undgår, at en tilfældig omtale af et ord tæller som en vinkel.

Dubletter er et lille, konstant problem. Samme pressemeddelelse dukker op på flere sider, og vi tæller den kun én gang, med en note om, hvor den ellers blev set.

Når vi taler om temaer, mener vi de emner en aktør vender tilbage til. Vi lader temaerne vokse ud af materialet i stedet for at presse alt ind i faste kasser fra starten, men vi holder navngivningen stabil, så et tema hedder det samme fra måned til måned.

Hyppighed er den enkleste måling: hvor mange udgivelser pr. uge eller måned, fordelt på kanal. Tallet siger noget om aktivitet, ikke om kvalitet eller gennemslag, og vi præsenterer det aldrig som et mål for succes. En aktør med få, grundige indlæg kan være mere synlig end en med mange korte.

Vinklen er det mest skønsmæssige. Her beskriver vi, hvordan et emne rammes ind: som risiko, som mulighed, som service eller som holdning. Det er vores læsning, og vi markerer den som sådan, så du kan være uenig.

• Tema: hvad der gentages
• Hyppighed: hvor ofte, fordelt på kanal
• Vinkel: hvordan emnet rammes ind

Hver leverance følges af en kort metodenote. Den fortæller, hvilke kilder der blev læst, i hvilken periode, hvilke søgeprofiler der var i brug, og hvad der blev sorteret fra. Jonas Kjeldsen vedligeholder skabelonen, så noterne ser ens ud fra gang til gang og er til at sammenligne.

Noten nævner også de huller, vi kender. Hvis en kanal var utilgængelig en uge, eller et stort opslag først blev opdaget efter fristen, står det der. Vi mener, at et ærligt hul er mere nyttigt end en pæn rapport, der giver indtryk af fuld dækning.

Du kan bede om at få en profil eller en kilde ændret. Vi dokumenterer ændringen og skriver, fra hvilken leverance den gælder.

Konkurrentindhold egner sig til at se mønstre over tid: hvem der begynder at skrive om et nyt emne, hvem der bliver stille, og hvordan tonen skifter. Over flere måneder bliver tendenserne tydeligere end i en enkelt uge, hvor tilfældigheder fylder meget.

Metoden siger derimod intet om, hvad aktørerne har på tegnebrættet, hvad de oplever internt, eller hvordan deres målgruppe reagerer. Vi ser det, der er udgivet, ikke det, der ligger bagved. Vi giver heller ingen garanti for, at alt relevant indhold er fundet.

Derfor præsenterer vi fund som iagttagelser og ikke som konklusioner om en aktørs strategi. Hvad du gør med dem, er din vurdering, og vi hjælper gerne med at formulere spørgsmålene.

• Egner sig til mønstre over tid
• Siger intet om interne planer
• Ingen garanti for fuld dækning

Midt på efteråret ændrer udgivelserne sig ofte. Mange aktører planlægger mod årsskiftet, og vi ser flere oversigter, pejlemærker og forberedelser til næste års temaer. Det kan få hyppigheden til at stige uden, at der er sket noget nyt i sagen.

Vi tager højde for det ved at sammenligne med samme periode, hvor vi har data, og ved at nævne sæsonen i metodenoten. En stigning i oktober betyder ikke det samme som en stigning i juli.

Sådan holder vi tallene sobre og læsningen roligt faglig.